Naturlærens mechaniske deel

Afstand altsaa Atomer bestemme Betegnes Bevægelse Bevægelsesmængderne bliver Brint bærer Bølgebrede Bølger Cylinder Deel derimod derved Dieblik dreie Ellipser falde faste Legemer Figur findes Flade Foregaaende Forhold forskjellige Forsøg Fortætning frembringe fyldt følgende første faae faaer giver gjennemløbe Grund gaae gaaer Hastighed hinanden holde Hvilepunktet Hvilestillingen hvori hvorved Høide høiere Haarrør igjennem indsee Jorden kaldes kjendelig Kræfter Kugle Kulsyre lader Legeme lige ligeſtore Ligevægt Linie lodret lodrette Luftarter Luften Lufttrykket Lyden Lydens Hastighed Længde Masse Midpunkt midpunktflyende Kraft Modstand Maade maae Maal Naturlæren ning nøiagtigt Orgelpibe Overflade Parallelogram Pendulet Pladen Pomperøret Punktet Qvadrat Qvægfølvet Retning Rumfang Rør ſamme Sammentrykning Secund seer Side ſig skee Skraaplanet snevre Snoren ſom Spærklap Sted Stemplet Stilling Stød Størrelse staaer Sving Svingninger Svingningstid sættes ſaa saadan saaledes Tilfælde Tiltrækning Toner Tridse Tryk Tverlinie Tyngden Tyngdepunktet tænke Tæthed udøver Vand Vanddelene Varmegrad Vinkel virke Virkning viser Vædsken Vægt Vægtfylde Vægtstangen Wertheim Aabning